Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Nye data fra Erhvervsmæglernes Branchedata viser, at hoteller er blevet en væsentlig del af det danske ejendomsmarked i 2025. Det skriver Turistmonitor.
Især i februar toppede sektoren, hvor hoteller stod for hele 64 procent af transaktionsvolumen, mens segmentet også i marts og april tegnede sig for henholdsvis 25 og 24 procent af markedet. Ifølge Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, er det et markant skifte fra april 2024, hvor hoteller ikke indgik i statistikken.
Den store aktivitet forklares delvist med enkelte større handler, som kapitalforvalteren Capmans milliardopkøb af 28 hoteller i Skandinavien, herunder fire i Danmark. Også flere mindre transaktioner er med til at løfte tallene.
Den stigende interesse kobles direkte til væksten i dansk turisme, hvor antallet af overnatninger har slået rekord flere år i træk. EDC Erhverv Poul Erik Bech har derfor etableret en dedikeret hotelgruppe, som skal imødekomme efterspørgslen fra både nationale og internationale investorer.
Læs hele historien på turistmonitor.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Vækst i turismeforbrug løfter hele Vesterhavsområdet
29-05-2025
-
Erfaren direktør skal stå i spidsen for Scandic Aarhus City
29-05-2025
-
Marriott markerer 50 år i Europa med 1.300 hoteller
29-05-2025
-
Lempet lukkelov skal styrke handel og turisme
29-05-2025
-
To nye kvinder træder ind i Horestas bestyrelse
29-05-2025
-
Subway vender tilbage til Danmark med nye ambitioner
29-05-2025
-
Comwell reducerer CO2-udledning med 12 pct. i 2024
29-05-2025
-
Unikt Space Center og hotelbyggeri planlagt i Billund
29-05-2025