Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Odense Byråd har godkendt en plan om at udsmykke 44 portindgange i bymidten som en del af indsatsen for at skabe liv og kultur i offentlige rum. Portene, der i dag ikke indbyder til ophold, skal omdannes til kunstportaler og fungere som kulturelle attraktioner.

By- og kulturrådmand Søren Windell ser initiativet som en mulighed for at ride med på streetart-bølgen og styrke Odenses position som kulturstorby. En anerkendt kurator skal stå for den kunstneriske strategi, der skal gøre portene til oplevelser i sig selv.

Hos Destination Fyn vurderer direktør Tue Kempf, at projektet kan løfte Odense som kulturhovedstad på Fyn og tiltrække flere internationale gæster og besøgende fra hovedstaden.

Borgmester Peter Rahbæk Juel ser tiltaget som en del af en bredere indsats for at gøre byen mere levende og tiltrække flere turister. Kunstportalprojektet er forankret i kommunens ’Bystrategi 2023’ for fremtidens bymidte.

Læs hele historien på Turistmonitor

Rekordmange amerikanere vælger København som feriemål

København oplever stor fremgang i amerikanske overnatninger, og hovedstaden kan i 2025 forvente at runde 1 mio. amerikanske overnatninger for første gang. Turismens minister kalder udviklingen en styrke for det dansk-amerikanske forhold.

Log ind