Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Falsled Kro i Millinge har i regnskabsåret 2024 præsteret et overskud på 3,2 mio. kr. før skat. Det er syvende år i træk, at den ikoniske kro leverer sorte tal og et resultat, som bestyrelsen betegner som meget tilfredsstillende.

Direktør Kasper Tind Hasse fremhæver, at flere justeringer i driften har givet pote. Blandt andet har man forlænget frokostsæsonen og holdt åbent flere søndage i sommermånederne, hvilket har bidraget til et øget gæsteantal.

Falsled Kro ejes af en bemærkelsesværdig trio: fodboldlegenden Michael Laudrup, kult-vinmageren Peter Sisseck og hofjægermester Christian Iuel-Brockdorff. Selvom Michelin-stjernen fortsat udebliver, har kroen opnået stærk opbakning fra sine gæster og fremstår som et økonomisk og gastronomisk fyrtårn i regionen.

Læs hele historien på Fyens.dk (kræver login)

Søg 10.000 kr. til indsats for mental sundhed på arbejdspladsen

Danmarks Mentale Sundhedsdag markerer igen i år muligheden for at søge støtte til trivsel på jobbet. Med op til 10.000 kr. i støtte fra Velliv Foreningen kan hotel-, restaurant- og turismevirksomheder styrke deres arbejde med mental sundhed – og samtidig dokumentere en indsats i ESG-regnskabet.

Log ind