Hvordan håndterer man en opsigelse af en medarbejder med mange års anciennitet, når arbejdsmængden falder? Det spørgsmål var centralt i en sag for Afskedigelsesnævnet, hvor en virksomhed – efter at have mistet en stor kunde – så sig nødsaget til at opsige flere medarbejdere. Blandt de opsagte var en timelønnet medarbejder med hele 34 års anciennitet.

Virksomhedens udvælgelseskriterier
Virksomheden udarbejdede årligt medarbejdersbedømmelser, hvor lederne lavede en gennemgang af de enkelte medarbejders:

  • Kompetencer, herunder fleksibilitet, evne til at tage ansvar for opgaver og overholde deadlines, vilje og motivation, samarbejde, kompetencer og udviklingspotentiale.
  • Performance
  • Udviklingsmuligheder

Ved udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes lagde virksomheden vægt på tidligere medarbejderbedømmelser. Medarbejdere med de laveste helhedsvurderinger blev opsagt. 

Særligt fokus på lang anciennitet
Virksomheden havde i forbindelse med udvælgelsen særligt fokus på medarbejdere med mere end 25 års anciennitet. Virksomheden undersøgte om der var muligheder for omplacering til andre ledige stillinger. Der var dog ingen ledige relevante stillinger på opsigelsestidspunktet.

Afskedigelsesnævnets vurdering
Afskedigelsesnævnet fandt, at de kriterier, virksomheden havde anvendt, var saglige og relevante, og at disse ikke havde en negativ slagside for medarbejdere med lang anciennitet.

Det blev også vurderet som sagligt, at virksomheden havde lagt vægt på en samlet kvalifikationsvurdering baseret på dokumenterede performancebedømmelser og hensynet til virksomhedens driftsmæssige behov.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at virksomheden aktivt havde overvejet muligheden for omplacering af de mest erfarne medarbejdere.

Advokat, Rokhsar Ghafar, udtaler:

Når en virksomhed står over for at skulle opsige medarbejdere med lang anciennitet, er det afgørende, at beslutningen er baseret på saglige og dokumenterbare kriterier som f.eks. performance og driftsbehov som i denne sag. Det er også vigtigt, at man som virksomhed undersøger muligheden for omplacering, før den endelige beslutning træffes.

Rokhsar
Advokat
Rokhsar Ghafar

Tid til at tænke på sommerens medarbejdere

Højsæsonen kræver ekstra hænder, og det kan være en udfordring at finde det rette personale. Rekruttering i god tid øger chancerne for at stå stærkt, når sommeren rammer.

Log ind