Sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, har regeringen indgået en finanslovsaftale for 2024.
I HORESTA ser man positivt på finansloven, som er med til at styrke branchen med en bevilling på fem millioner kroner til Dansk Kyst- og Naturturisme øremærket udviklingen af vestkysten, samt 1,5 millioner kroner til Bocuse d’Or og Kokkelandsholdet.
“Vi glæder os meget over finansloven for 2024, som regeringen og aftalepartierne har indgået. Bevillingen til Bocuse d’Or og Kokkelandsholdet er med til at styrke og videreudvikle vores position som gastronomisk supermagt, hvilket tiltrækker turister fra alle verdenshjørner. Når Danmark deltager i internationale konkurrencer som Bocuse d’Or er det samtidigt et udstillingsvindue for, hvad vi kan herhjemme. Det er ligeledes positivt, at der også allokeres penge til udviklingen af vestkysten, som er en af dansk turismes store vækstmotorer. Vi har længe haft et ønske om at turismen bliver spredt mere ud, og det vil bevillingen hjælpe med,” siger Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i HORESTA.
Ifølge tal fra VisitDenmark kom der 1,9 millioner udenlandske gastroturister til Danmark i 2022, hvilket svarer til mere end hver tredje udenlandske turist. Turister i Danmark havde i 2022 et turismeforbrug på 152 milliarder kroner.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Glæde over nye overnatningstal
07-02-2025
-
Madværkstedet København bugner af inspirerende events
07-02-2025
-
Pincho Nation åbner kæmpe restaurant på stor grund i Vejle
07-02-2025
-
Milling Hotels overtager hotel i Vejle og skifter direktør
07-02-2025
-
Flere danskere foretrækker Danmark i vinterferien
07-02-2025
-
Topkok overtager driften af tre restauranter
07-02-2025
-
Derfor er Københavns Kommune magtesløs over for Airbnb-snyd
07-02-2025
-
Scandic vil dagligt redde 70.000 bananer fra at gå til spilde
07-02-2025