Mellem 6.000 og 10.000. Så mange medarbejdere kunne hotel- og restauranterhvervet ansætte på stedet, hvis det var muligt. Men det er det ikke, og det koster hver dag omsætning, fordi en stor del af virksomhederne indimellem er nødt til at sige nej til gæster.

Derfor glæder det HORESTA, at et bredt flertal på Christiansborg her til aften har indgået en aftale, som vil gøre det nemmere at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Aftalen sænker blandt andet kravet til, hvor meget de udenlandske medarbejdere skal have i løn, feriepenge, pension og faste tillæg for at kunne få en opholdstilladelse. Fremover vil grænsen ligge på 375.000 kroner.

”Det her er en aftale, vi har ventet meget længe på, og som vi har arbejdet hårdt for. Virksomhederne i vores erhverv har i ekstrem grad brug for arbejdskraft, men den meget lave ledighed herhjemme gør det meget svært at finde kvalificeret arbejdskraft her i landet,” siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør i HORESTA.

Der har længe været flertal på Christiansborg for at sænke den såkaldte beløbsgrænse, men rød og blå blok har været uenige om, hvor meget og på hvilke vilkår. Derfor har HORESTA igen og igen opfordret blokkene til at finde sammen i et forlig henover midten.

HORESTA er overbevist om, at aftenens forlig vil være en hjælpende hånd til mange af branchens virksomheder, der i månedsvis har været på udkig efter nye medarbejdere.

”Aftenens forlig er udtryk for, at vi og andre erhverv med stor mangel på arbejdskraft er blevet hørt på Christiansborg. Det er særdeles positivt. Men vi havde gerne set en aftale, som var mere ambitiøs,” siger Jannick Nytoft.

HORESTA ser blandt andet med bekymring på, at aftalen kun gælder i tre år, at arbejdstilladelsen herefter kun gælder i 5 år og at den ophører, hvis arbejdsløsheden stiger til 3,75 pct. 

Samtidig er det utilfredsstillende for HORESTA, at aftalen ikke gør op den såkaldte formodningsregel, der gør, at en stor del af ansøgningerne i hotel- og restauranterhvervet afvises. I 2021 blev 91 pct. af hotel- og restaurantbranchens ansøgninger på beløbsordningen afvist, hvilket organisationen dog forventer falder, med den nye aftale.

80.000 ledige hoteljobs i USA

USA’s hotelbranche kæmper for at skaffe flere medarbejdere, i år forventes ansat 45.000 nye. Manglen på arbejdskraft tvinger lønningerne op, det kan betyde dyrere hotelovernatninger.

Log ind