Hvad gør du som kok, hvis strømmen pludselig går? Hvordan håndterer du en særlig gæstesituation eller en overraskende henvendelse som receptionist eller tjener?

Erhvervets professionelle møder et hav af denne type situationer hver eneste dag, hvor deres faglighed bliver sat på prøve, og hvor erfaring, overblik og håndværk må sættes i spil.

Og lige netop spil er omdrejningspunktet i det nyeste initiativ fra HORESTA og 3F’s projekt Hospitality Career. Her har man nemlig udviklet et spil, som er en digital brugeroplevelse målrettet elever i 7. klasse. Her bliver de unge blandt andet stillet over for nogle af de dilemmaer, som fagfolk kan møde i hverdagen som receptionist, tjener eller kok. Karrierespillet rummer også fortællingen om håndværket, service og mulighederne i branchen

Tanken er, at opgaverne i spiluniverset skal give et helt nyt og anderledes indblik i branchens uddannelser og arbejdsopgaver.

”Vi skal blive endnu bedre til at fortælle de unge om mulighederne i erhvervet. Og selvom både sociale medier, mund til mund, artikler og videoer kan have en enorm værdi, så er det her en ny måde for de unge at få branchens muligheder ind under huden. Forhåbentlig kan det være medvirkende til at spire interessen for branchen som karrierevej,” siger projektleder i Hospitality Career – Fra talent til faglært, Patrick Lykke Eilert.

Indledningsvis er der lavet aftaler med 20 folkeskoler, der skal afprøve spillet, og målet er, at det skal spilles yderligere på 80 skoleri både 2023 og 2024.

Kursus i elevoverenskomsten

Kl. 09.00 - 15.00

HORESTA inviterer til kursus i elevoverenskomsten indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F.

Synlighed på nettet og mere trafik til egen hjemmeside og egen online booking

Kl. 09.00 - 16.00

Få flere direkte bookinger og nedbring udgifterne til kommissioner!

Nu kan I få hjælp til at tage kontrollen over virksomhedens markedsføring og styrke jeres synlighed på nettet. Målet med kurset er at drive flere bookinger til egen hjemmeside og spare på kommissionerne til bookingportalerne.

Log ind