HORESTA Årsdag kommer i november til at stille skarpt på hotel-, restaurant- og turismeerhvervets grønne potentiale. I den forbindelse vil HORESTAs traditionsrige markedsføringspris, MARIA-prisen, gå til en virksomhed eller en person, der særligt har bidraget til arbejdet med at gøre Danmark til en grøn turismedestination. Der er åbent for nomineringer nu.

Hvem har gjort noget ekstra for, at ’brande’ Danmark som en grøn destination? Kender du svaret, vil HORESTA meget gerne modtage din nominering til årets MARIA-pris, som vi uddeler på HORESTAs Årsdag den 14. november i Tivoli Congress Center.

MARIA står for Marketing Award for Raising International Awareness, og tidligere vindere tæller blandt andre kokkene Rasmus Kofoed og René Redzepi samt filminstruktøren Susanne Bier.

Da temaet for årsdagen i år er bæredygtighed - eller SusDANEability, som vi kalder det – er vi i år på jagt efter nomineringer af personer og virksomheder, der har været bannerførere for bæredygtighed i erhvervet og har bidraget til den grønne profil, som dansk turisme er kendetegnet ved. Skriv derfor gerne til Sebastian Skougaard Markfoged på SSM@horesta.dk, hvis du har et godt bud på modtageren af årets MARIA-pris, og selvfølgelig med en god begrundelse for, hvorfor det lige netop er din kandidat, som er egnet.

 

Vinder af Maria prisen 2018

Per Cilliborg Schmidt, stifteren af Cruise Copenhagen Network, blev tildelt HORESTAs markedsføringspris, MARIA-prisen, i 2018. Per Cilliborg Schmidt kunne desværre ikke selv være til stede for at modtage prisen, da han – selvfølgelig, fristes man til at sige – var på krydstogt. Derfor var det den nuværende direktør for Cruise Copenhagen Network, Claus Bødker, som modtog statuetten.

Maria prisen 2018

Vinder af Maria prisen 2017

 Peer H. Kristensen, adm. direktør i VisitAarhus blev overakt Maria prisen i 2017.

Vinder af Maria prisen 2016

Henning Arp-Hansen, bestyrelsesformand i hotelkæden Arp-Hansen Hotel Group fik overakt Maria prisen i 2016.

Vinder af Maria prisen 2015

Susanne Bier, som er en dansk Oscar-belønnet filminstruktør fik overakt Maria prisen i 2015.

Vinder af Maria prisen 2014

Rene Redzepi, som er daglig køkkenchef og medejer i restauranten Noma, vandt Maria prisen i 2014.

Vinder af Maria prisen 2013

Arne Bang Mikkelsen, som var adm. direktør for bl.a. Bella Center A/S, fik overakt Maria prisen i 2013.

Vinder af Maria prisen 2012

Rasmus Kodfoed, Stjerne kokken fra Michelin-restauranten Geranium, fik overakt Maria prisen i 2012.

Mød kunstneren bag
Maria prisen

Den smukke bronzeskulptur er designet af Liné Ringtved Thordarson.

Besøg hendes hjemmeside