I de senere år er der kommet øget fokus på klima og CO2. Alle har et ansvar for at arbejde med at nedbringe energiforbruget – også i turisterhvervet.

Turistbranchen i Danmark har dog vist, at det kan lade sig gøre at vækste samtidig med at holde energiforbruget – og dermed klimabelastningen nede.

Generelt har virksomheder haft stor fokus på energibesparelser – både af hensyn til miljøet – men også af økonomiske årsager. Som storforbruger af vand, varme og el kan der opnås væsentlige besparelser på driftsomkostningerne, hvis der findes passende løsninger og produkter.

Heldigvis er der i branchen fundet mange løsninger, teknologier og processer, som gør det muligt at spare på ressourcerne uden at det går ud over gæsternes komfort og oplevelse. Og HORESTA hjælper mange på vej.

 

Søg om tilskud til energiforbedringer

I kan søge om tilskud og/eller rådgivning om energisparetiltag, men det er ikke til alt, og der er nogle betingelser.

HORESTA har samlet en liste med tilskudsmuligheder her (pdf).

Energiafgifter

Energiafgifter

Energiafgifter opdeles i procesenergi og rum. Din virksomhed kan få refusion for procesenergi, men ikke for rumvarmeenergi.

Procesenergi 
Energi som anvendes til procesformål kan der søges refusion for. Procesenergi er energi som direkte bruges til fremstilling af fysiske produkter. Som procesenergi regnes energi som direkte medgår til fremstilling af fysiske produkter,
Det er alene den energi som anvendes i f.eks. et hotel- eller restaurationskøkken til fremstilling af mad, som regnes for procesenergi. 

Rumvarme 
Energi som går til rumopvarmning er ikke refusionsberettiget. Rumvarme er energi, der går til opvarmning af private boliger, kontorer og produktionslokaler. For overnatningsbranchen betyder det, at der ikke gives refusion for de energiafgifter, som betales i forbindelse med opvarmningen af f.eks. hotelværelser og vandrehjemsværelser. Heller ikke den energi som anvendes til at opvarme badevandet på hotelværelser er refusionsberettiget. 

Hvordan søges refusion?

HORESTA har følgende 5 gode råd:

  1. Skeln mellem procesenergi og rumvarme mv.
  2. Sæt bimålere op
  3. Benyt en revisor
  4. Kontakt SKAT
  5. Spar på energien – Mindre energiforbrug giver mindre energiafgifter

Særligt for medlemmer...

Energimærkning

Energimærkning af bygninger

Det er lovpligtigt at energimærke bygninger. Formålet er at synliggøre energiforbruget og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen. Der er krav om energimærkning ved:

  • Salg eller udleje
  • Nybyggeri
  • Offentlige bygninger over 250 m2

Når en bygning skal energimærkes, skal bygningen gennemgås af en energikonsulent. Konsulenten vurderer bygningens energitilstand, og indplacerer den på en skala fra A til G. Energimærkningen indeholder desuden en beskrivelse af mulighederne for at spare på energien.

Energimærkning af bygninger har to formål:

  • Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges eller udlejes.
  • Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter. 

Energikonsulenter 
Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter, der er godkendt af Energistyrelsen. 

10 års gyldighed
Et energimærke er gyldigt i 10 år. Sælges bygningen flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke benyttes.

Energimærker for handel og service
Energimærkning af bygninger til handel og service er lovpligtig. Alle nyopførte bygninger på 60 m2 eller derover skal energimærkes før ibrugtagning eller færdigmelding. Når en ejendom sælges, skal sælger fremlægge en gyldig energimærkning. Det samme gælder, når en ejendom udlejes helt eller delvist, og når en andel, anpart eller aktie i en ejendom overdrages.

Synligt energimærke i større bygninger
I store bygninger, der besøges af offentligheden, hvor det samlede etageareal er over 600 m2 er der krav om synliggørelse af bygningens energimærke. Det gælder f.eks. butikker og butikscentre, supermarkeder, restauranter, teatre, banker og hoteller.

Læs mere:

Energistyrelsen: Hvornår skal en bygning energimærkes?

Energistyrelsen: Energimærkning af bygninger

Storkøkkenvejledning

Køkkenet bruger godt 70 procent af elforbruget i en restaurant, mens hotelkøkkenet sætter sig på 35 procent af elregningen. Det tidligere Center for Energibesparelser (CFE) anslår, at private og offentlige storkøkkener står for fire procent af elforbruget i Danmark.

HORESTA har for mange år siden været med til at udarbejde en storkøkkenvejledning, som stadig er aktuel, med hjælp til køkkenledere, køkkenpersonale, energiansvarlige og andre, der har med drift og indretning af storkøkkener at gøre.

I Storkøkkenvejledningen finder du gode råd om energivenlig indretning, indkøb og adfærd i køkkenet. Kort sagt alle de væsentligste områder for at få et energieffektivt storkøkken. 

Hent rapporten i pdf-format  

Sparenergi.dk

Grøn energi

Vil du gøre en forskel for klima og miljø gennem den strøm, du køber foreslår Center for Rådet for Grøn Omstilling følgende:

  1. Spar på strømmen: Man kan ikke producere strøm og sende det ud til kunderne, uden at det på en eller anden måde påvirker klimaet eller miljøet negativt. Derfor er det at spare på strømmen altid en god idé, hvis du vil bidrage til den grønne omstilling.

  2. Flyt dit strømforbrug: Klima- og miljøbelastningen af dit strømforbrug kan blive mindre, hvis du aktivt bidrager til at bruge strøm, når den kommer fra vedvarende energi. Det er ikke let, men der er flere og flere løsninger, der kan hjælpe.

  3. Stil krav til dit el-produkt: Vær kritisk overfor grøn markedsføring. Mærkningen med de to grønne blade bliver desværre fortolket lidt for løst af visse virksomheder og nogle af produkter giver bedre mening end andre. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig kritisk, når du køber ‘grøn’ strøm.

Anbefalede elprodukter:

  1. indeholder klimatiltag via Gold Standard eller Verified Carbon Standard på mindst 300 gCO2/kWh.
  2. giver kunden viden om og mulighed for at spare på strømmen.
  3. har let tilgængelig oplysning om det aktuelle CO2-aftryk (på timebasis) og gøre det lettere for kunden at flytte sit forbrug til tidspunkter hvor der er meget sol og vind i elsystemet.


Anprisning som CO2-neutral 
Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen er der anført regler for anprisning og markedsføring af CO2-neutralitet. 

Belysning: Spar på energien – ikke på lyset

Lys bruger energi, som er dyrt og bidrager til øget klimabelastningen. Energiforbruget til belysning udgør ifølge en tidligere undersøgelse fra HORESTA ca. 35 procent af erhvervets samlede elforbrug. Med nye lystyper som LED forventes forbruget at være lavere, men der kan fortsat opnås store besparelser ved at optimere virksomhedens belysning.

Når din virksomhed optimere og forbedre stedets belysning, er det vigtigt at kigge på brugssituationen. Det skal sikres, at lyset understøtter stedets og madens æstetik og sikre gæsternes tryghed og ikke er et irritationsmoment for gæster og personale.

Men hvordan sikres det, at de nye lyskilder både er energibesparende og samtidig har en høj kvalitet? Hvad er Ra, Kelvin og Lumen? Og hvilke værdier skal de have? Det kan du få rådgivning om i HORESTA materiale, som er målrettet branchen.

Rådgivende materiale om lys:

  • Spot på lys– Folder som giver hurtigt overblik forholdet mellem lyskvalitet og energibesparelser.
     
  • Spar på energien – ikke på lyset- En lille publikation som giver et hurtigt overblik over, hvordan I som turistvirksomhed sparer på energien - men ikke på lyset – både af hensyn til både miljø og virksomhedens økonomi. 
headerImage